Snart sænker julefreden sig over land og by… eller gør den nu også det?
Juleferien nærmer sig for mange af os – og vi er mange som glæder os til Julehygge og afslapning i familiens skød. Virkeligheden er bare, at Jul og ferietid ikke altid er forbundet med den hygge og afslapning, som vi drømmer om og måske trænger til.
Som parterapeut møder jeg mange par, hvor højtider og ferietid kan være forbundet med ekstra pres og stress.
Læs mere om parterapi på siden: parterapi København eller på siden: parterapi på Amager.
Samvær med forældre, svigerforældre, søskende osv. kan for nogen være noget, man skal igennem mest af pligt – og ved hjælp af en hel del dybe indåndinger. Uhensigtsmæssige familiemønstre og gamle familietrauma- og konflikter ligger måske og lure lige under overfladen. Og man er i vid udstrækning ”på arbejde indeni” for at klare sig igennem familiesamværet juleaften eller til julefrokosten 1. eller 2. juledag.
Hvis man så oveni er småbørnsforældre, bliver det sjældent til rigtig meget afslapning i ferien, selvom vi har fri fra arbejde. Børnenes behov og ønsker kommer i første række, og det er måske først, når de er puttet, at vi rigtig kan slappe af og få den pause, som vi trænger til.
Her er nogle enkle råd, som måske kan være inspiration for jer:
Minimer pligtbesøgene – det er helt okay at sige fra og at prioritere samvær og nærvær i den lille familie – eller som par, hvis I ikke har børn.
Skru ned for ambitionerne ift. hvilke aktiviteter I vil nå juleferien i det hele taget – og skru op for aktiviteter som ”fylder på batterierne” både som par og for jer hver især.
Planlæg par-tid i ferien uden børnene, så I får nærmet jer hinanden og styrket forbindelsen mellem jer – og ikke det modsatte. Min erfaring er, at hvis man ikke planlægger det, så smutter tiden afsted og parforholdet er ofte den relation, vi kommer til at prioritere til sidst… Partid skal planlægges ellers bliver det ofte ikke til noget.
Jeg ønsker jer en rigtig glædelig Jul og en dejlig ferie, hvor nærheden og kærligheden får plads.
Kærlig hilsen Mette
Søger I parterapi, kan I læse mere om mig på siden: parterapi København eller på siden: parterapi på Amager.
I kan læse mere om den metode, jeg er uddannet i og som jeg primært anvender i de parterapeutiske sessioner, nemlig den emotionsfokuserede metode. Klik her for at læse mere om metoden.
I kan også møde mig og høre mere om, hvordan jeg arbejder, ved at booke et 20-minutters formøde. Mødet er gratis og gennemføres online. Book mødet allerede i dag ved at klikke her
