Parterapi Frederiksberg
Professionel parterapi til par på Frederiksberg
– styrk kontakten og kommunikationen imellem jer
Professionel parterapi tæt på Frederiksberg
Frederiksberg er en bydel, hvor mange par lever et travlt og aktivt liv. To karrierer, måske børn, en lejlighed der skal holdes, en hverdag der skal hænge sammen. Det er præcis det hverdagsliv, hvor parforholdet stille og roligt kan glide i baggrunden – ikke fordi man stopper med at holde af
hinanden, men fordi det kan være krævende samtidig at skulle prioritere tid og energi på relationen til sin partner.
Kommunikationen er måske blevet mere kortluntet. De samme diskussioner vender tilbage uden rigtig at blive løst. Nærheden er der ikke rigtig mere. Eller måske har der været en konkret hændelse – et tillidsbrud, utroskab, en krise der har skabt afstand i forholdet.
Parterapi tæt på Frederiksberg kan være det, der giver jer mulighed for at bryde det mønster. Et forløb hos mig handler ikke om at finde ud af, hvem der har ret. Det handler om at forstå, hvad der egentlig sker mellem jer, og give jer redskaber til at kommunikere bedre og genfinde den kontakt, I
havde engang.
Hvad kan du finde på denne side?
Her kan du læse om, hvem jeg er, hvilken metode jeg arbejder med, og hvad et parterapeutisk forløb typisk indeholder. Du kan også læse om, hvilke udfordringer par fra Frederiksberg og omegn typisk kommer med – og hvorfor mange venter for længe med at søge hjælp.
Nederst på siden finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om parterapi.
Kontakt mig på 20639334 eller info@thraneterapi.dk
Eller book en gratis online forsamtale ved at klikke her
Parterapi kun 16 minutter fra Frederiksberg
Min klinik ligger i København S., få minutters gang fra Lergravsparken Metro. Fra Frederiksberg Station er det ca. 16 minutter med metroen – direkte linje, ingen skift. Det gør det nemt at passe et forløb ind i en travl hverdag, uanset om I tager afsted fra arbejde, hjemmefra eller mødes direkte ved klinikken.
Foretrækker I bilen, er der gratis parkering i op til 3 timer lige ved klinikken. Jeg har klienter fra hele København og omegn. Mange kommer fra Frederiksberg – og det er ikke udelukkende pga. den korte rejsetid. Det handler i høj grad om, at de føler sig trygge hos en terapeut, der er
vant til at arbejde med de udfordringer, par i forskellige livsfaser oplever.
Kontakt Mette Thrane, parterapeut tæt på Frederiksberg, hvis I har yderligere spørgsmål.
Tlf. 20639334 eller info@thraneterapi.dk
Eller book en gratis online forsamtale
Par fra Frederiksberg – hvem søger parterapi?
Billedet af, hvem der søger parterapi, har ændret sig meget de seneste år. Det er ikke længere kun par, der er tæt på at vælge skilsmisse, der booker tid. Mange par på Frederiksberg starter i terapi som en aktiv investering i forholdet – ikke fordi der er en stor krise, men fordi de kan mærke, at forholdet har ændret sig. Mange par giver f.eks. udtryk for, at de mest lever sammen som venner eller Roomies. Og de ønsker at arbejde med det, så der igen kan komme mere nærvær i deres relation.
Andre kommer, fordi kommunikationen kører i ring eller er gået helt i stå, eller fordi de er gledet fra hinanden under hverdagens pres, eller fordi der er sket et tillidsbrud, som de ikke ved, hvordan de skal komme videre fra.
Fælles for mange par er, at de har ventet længe med at opsøge hjælp til at komme videre. Ikke fordi de ikke ville – men fordi det kan være svært at tage skridtet. Det er helt forståeligt. At skulle tale om intime og sårbare ting med en udenforstående er uvant for de fleste, og mange forbinder det stadig med en form for nederlag at skulle have hjælp til at klare sit parforhold.
Det er det ikke. Det er et sundt og aktivt valg at tage sit forhold alvorligt.
Forskning i emotionsfokuseret parterapi viser, at par, der arbejder med deres relation i terapi, har gode muligheder for at komme igennem svære perioder og genfinde hinanden – også efter større tillidsbrud som utroskab. Det gælder, hvis begge er villige til at møde op og gøre arbejdet.
Et stærkt parforhold er også fundamentet for et trygt familieliv. Det smitter af på børn, på trivsel og på den generelle kvalitet af hverdagslivet.
Kontakt Mette Thrane, parterapeut tæt på Frederiksberg, hvis I har spørgsmål. Tlf. 20639334 eller info@thraneterapi.dk
Mød parterapeut Mette Thrane tæt på Frederiksberg i denne korte film

Hvad arbejder vi med i parterapien?
De fleste par, der starter i terapi hos mig, bøvler med en eller flere af disse ting:
- Kommunikationen kører i ring – de samme konflikter uden rigtig løsning
- Følelsen af at være gledet fra hinanden og have mistet den romantiske forbindelse
- Manglende nærhed og intimitet, fysisk og følelsesmæssigt
- Et tillidsbrud – utroskab, løgne eller gentagne skuffelser
- Uenigheder om centrale ting: økonomi, opdragelse, fremtidsplaner
- Stress og hverdagspres der æder sig ind på forholdet og efterlader lidt overskud til hinanden.
I parterapien arbejder vi ikke med, hvem der har ret i en given konflikt. Vi arbejder med, hvad der sker under overfladen – hvilke følelsesmæssige behov der er på spil, hvad I trigger i hinanden, og hvilke mønstre der holder jer fast.
Når I forstår jeres egne og hinandens reaktioner bedre, bliver det muligt at flytte sig fra hurtige forsvar til en mere åben og ægte kontakt. Jeg guider samtalen, så I begge bliver hørt, og så vi kan arbejde med det, der faktisk er svært – ikke kun det, der lyder rigtigt.
Udover kommunikation og konflikter arbejder vi også med intimitet og sexliv, hvis det er en del af jeres udfordringer. Mange par oplever en manglende fysisk nærhed, som ofte hænger sammen med den følelsesmæssige afstand – og det kan vi tale om på en tryg og respektfuld måde.
Hvad siger andre par?
”Vi havde næsten givet op. Da vi startede i parterapi, var vi langt fra hinanden både følelsesmæssigt og fysisk. Det føltes som om, vi bare var ”roommates”. Gennem parterapien fik vi ikke bare redskaber til at forstå hinandens følelser – vi genfandt også nærheden og lysten som havde været nærmest helt væk i flere år. Det føltes trygt og respektfuldt hele vejen igennem. Vi er meget taknemmelige”.
Mette og Jonas, sammen i 12 år.
Vi startede i terapi, fordi vi ikke længere kunne tale sammen uden at det endte i konflikt – også foran børnene. Det var udmattende og fyldte meget i hverdagen. Terapien hos Mette hjalp os med at få øje på de mønstre, som vi kan blive fanget i, og hvordan de påvirkede os og vores børn. Det har været krævende at gå i terapi. Men det har styrket os som par og som forældre.
Michael og Tine, gift i 13 år.
Mette skaber et trygt rum, hvor vi kan få sat ord på de svære ting. Det har givet os nyt håb for vores forhold.
Frederik og Mathilde, sammen i 6 år.

Kontakt Mette Thrane, parterapeut i København på 20639334 eller info@thraneterapi.dk
Den metode jeg arbejder med – EFT-C
Jeg arbejder primært med emotionsfokuseret parterapi, også kaldet EFT-C. Det er en af de mest veldokumenterede tilgange inden for parterapi og har bl.a. vist sig effektiv selv i situationer, hvor tilliden har været alvorligt brudt.
EFT-C tager udgangspunkt i, at mange af de konflikter og den afstand, par oplever, bunder i uopfyldte følelsesmæssige behov – behov for tryghed, anerkendelse og nærhed. Når vi ikke får disse behov mødt, reagerer vi ofte på måder, der skubber partneren endnu længere væk. Det kan
se ud som angreb, tilbagetrækning, kontrol eller ligegyldighed – men under overfladen handler det næsten altid om noget andet.
I terapien arbejder vi med at give disse underliggende følelser og behov et sprog, og med at skabe nye måder at møde hinanden på, som opbygger tryghed og nærhed i stedet for at nedbryde dem.
Jeg supplerer efter behov med andre tilgange, så forløbet altid er tilpasset netop jeres situation.
Læs mere om parterapeutiske metode her
Individuel terapi som supplement til parterapien
Indimellem giver det mening at kombinere parterapi med individuelle samtaler – enten for den ene eller begge parter.
Vi bringer alle vores livserfaringer med ind i et parforhold – herunder det, der har været svært. Tidligere oplevelser, sårbare forhold og forsvarsmekanismer opstår ikke i et vakuum. De er ofte rodfæstet i noget, der ligger forud for det nuværende forhold, og som kan kræve sit eget rum at arbejde med.
Individuelle samtaler er ikke et alternativ til parterapien, men et supplement. Samtalerne kan give plads til at arbejde med de personlige mønstre og sår, som derefter kan bringes ind i det fælles rum.
Hvis individuelle samtaler er relevante som en del af forløbet, sørger jeg altid for, at rammerne er tydelige og trygge for jer begge.
Om mig - parterapeut Mette Thrane
Jeg er cand. Mag. i psykologi og voksenpædagogik fra RUC og certificeret psykoterapeut med en 4-årig terapeutuddannelse fra OPIN-instituttet. Derudover har jeg en toårig efteruddannelse som parterapeut fra EFT-instituttet i København.
Jeg prioriterer løbende faglig opdatering gennem efteruddannelse, supervision og faglige netværk for at sikre, at jeg arbejder med metoder, der faktisk virker.
Jeg er mor til to teenagere og har selv erfaret, hvad det vil sige at navigere i hverdagen som forældre med alt det, der følger med: den manglende tid, presset og det, at parforholdet nemt kan glide i anden række.
Min klinik ligger i København S. og er let tilgængelig fra Frederiksberg – med metro (16 min.), cykel eller bil med gratis parkering ved døren.
I er velkomne til at kontakte mig, hvis I overvejer parterapi tæt på Frederiksberg.
Ofte stillede spørgsmål om parterapi - for par på Frederiksberg
Er det normalt at glide fra hinanden som par?
Ja, og det sker for rigtig mange par – særligt i perioder med store livsforandringer. Børn, jobskifte, flytning, sygdom eller bare den akkumulerede træthed af mange år med hverdagspres. Det er ikke et tegn på, at I er forkerte for hinanden. Det er et tegn på, at forholdet trænger til opmærksomhed.
Mange par på Frederiksberg oplever netop stigende afstand pga. to travle mennesker, der lever parallelt eller i et praktisk arbejdsfælleskab, hvor man gradvist mister den romatiske og intime forbindelse. Det er præcis her, parterapi kan gøre en forskel.
Hvornår er det en god idé at søge parterapi?
Mange par venter for længe. Et godt udgangspunkt er at overveje parterapi, når:
– De samme konflikter vender tilbage igen og igen – og I ikke rigtig kommer videre
– Kommunikationen er gået i stå eller fører til skænderier frem for forståelse
– Nærheden og intimiteten er gledet langt i baggrunden
– Der er sket et tillidsbrud, I ikke ved, hvordan I kommer videre fra
– I lever mere som samboende end som par
– En af jer – eller begge – overvejer, om forholdet kan fortsætte
Men parterapi giver også god mening som en forebyggende indsats. Ligesom man investerer i sin fysiske sundhed, kan man investere i sit parforhold – inden det er kørt fast.
Hvornår er et forhold usundt?
Et forhold kan betragtes som usundt, når det systematisk skader den ene eller begge parter – følelsesmæssigt, mentalt, fysisk eller socialt. Der er flere tegn, man kan være opmærksom på, som indikerer, at et forhold måske ikke er sundt:
- Manglende respekt: Når den ene eller begge parter ofte nedgør, kritiserer eller ignorerer den andens følelser og behov.
- Kontrol og jalousi: Hvis den ene part forsøger at kontrollere den anden, fx hvem de ser, hvad de gør, eller hvordan de opfører sig, eller hvis jalousi fylder meget og bliver en konstant konflikt.
- Mangel på tillid: Når der er en gennemgående mistillid, måske på grund af utroskab, gentagne løgne eller brudte løfter.
- Følelsesmæssig eller fysisk vold: Hvis der er verbal nedgørelse, manipulation, trusler eller fysisk vold, er forholdet usundt og potentielt farligt.
- Ulighed i magt og ansvar: Når den ene part konstant forventer, at den anden gør alt arbejdet – fx tager sig af børn, økonomi eller følelsesmæssig støtte – uden selv at bidrage.
Hvis man genkender flere af disse tegn i sit forhold, kan det være en god idé at søge hjælp – enten alene eller sammen med sin partner. En parterapeut kan hjælpe med at undersøge, om forholdet kan ændres til det bedre, eller om det er nødvendigt at overveje at gå hver til sit for at sikre begge parters trivsel og velvære. Ingen bør blive i et forhold, der gør ondt eller skader den ene eller begge parters selvværd.
Kan parterapi hjælpe, selv om kun den ene vil?
Det kræver som udgangspunkt, at begge er med. Det er svært at arbejde med dynamikken i et parforhold, hvis kun den ene part deltager. Til gengæld behøver I ikke begge at være lige motiverede fra start – det er mere reglen end undtagelsen, at den ene er mere skeptisk end den
anden i begyndelsen.
Individuel terapi kan dog i nogle tilfælde være et godt første skridt, hvis din partner ikke er klar til parterapi endnu.
Hvad sker der i den første samtale?
I er velkomne til at booke en egentlig parterapi session som det første møde. Nogle foretrækker at gøre det.
Mange vælger imidlertid først at benytte sig af den gratis online forsamtale på 20 minutter, som jeg tilbyder. Det er en mulighed for at I kan møde mig, stille spørgsmål og mærke efter, om det føles som et trygt match – uden forpligtelse.
Uanset hvordan I vælger at starte forløbet, vil vi i den første egentlige session dykke mere ned i jeres udfordringer som par. Her vil jeg bede jer uddybe, hvad der bringer jer her, hvordan I hver især oplever situationen, og hvad I længes efter der bliver anderledes i jeres relation.
De første sessioner bruger vi på at skabe en forståelse af det mønster, I ofte havner i – særligt når det bliver svært. Vi ser på, hvad der sker mellem jer i de situationer, hvor kontakten glipper, og hvordan I hver især påvirkes følelsesmæssigt.
Hvor mange gange skal man komme?
Det afhænger af jeres situation og mål. De fleste forløb løber over 8-12 samtaler, men det varierer.
Nogle par får god hjælp til et afgrænset problem på kortere tid. Og par med komplekse eller langvarige udfordringer har typisk brug for mere tid.
I starten anbefaler jeg som regel samtaler med 2-3 ugers mellemrum, så der er fremdrift i forløbet.
Tilbyder du online parterapi?
Ja. Jeg tilbyder både den gratis forsamtale og egentlige terapisessioner online. Det kan være en praktisk løsning, hvis det er svært at koordinere transport for jer begge. Mange par finder dog, at det fysiske fremmøde giver en anden kvalitet til samtalen – men det er individuelt.
Hvad koster parterapi
I finder en oversigt over mine priser ved at klikke her

Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Modtag inspiration og små øvelser direkte i din indbakke, når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra Thraneterapi.
Ved tilmelding modtager du en lille gratis samtaleguide til refleksion og samtale, I kan bruge med det samme.
Tilmeld dig her og tag det første skridt mod et stærkere parforhold.
Tilmelding til nyhedsbrev
Tak for din tilmelding til mit nyhedsbrev
Tag et kig i din mailboks, hvor du kan finde den første mail fra mig med en lille gratis samtaleguide.
Tjek eventuelt under ”promoveringer”, spamfilter, eller andet, som kan have filtreret mailen fra.
Jeg håber, du vil finde nyhedsbrevet meningsfuldt.
Kærlig hilsen
Mette
