Skru ned for ambitionerne i juleferien – og skru op for kærligheden og nærheden

Julefred eller har ferien skabt endnu større afstand mellem jer? Parterapi på Amager

Snart sænker julefreden sig over land og by… eller gør den nu også det?

Juleferien nærmer sig for mange af os – og vi er mange som glæder os til Julehygge og afslapning i familiens skød. Virkeligheden er bare, at Jul og ferietid ikke altid er forbundet med den hygge og afslapning, som vi drømmer om og måske trænger til.

Som parterapeut i København og parterapeut på Amager møder jeg mange par, hvor højtider og ferietid kan være forbundet med ekstra pres og stress. 

Samvær med forældre, svigerforældre, søskende osv. kan for nogen være noget, man skal igennem mest af pligt – og ved hjælp af en hel del dybe indåndinger. Uhensigtsmæssige familiemønstre og gamle familietrauma- og konflikter ligger måske og lure lige under overfladen. Og man er i vid udstrækning ”på arbejde indeni” for at klare sig igennem familiesamværet juleaften eller til julefrokosten 1. eller 2. juledag.

Hvis man så oveni er småbørnsforældre, bliver det sjældent til rigtig meget afslapning i ferien, selvom vi har fri fra arbejde. Børnenes behov og ønsker kommer i første række, og det er måske først, når de er puttet, at vi rigtig kan slappe af og få den pause, som vi trænger til.

Her er nogle enkle råd, som måske kan være inspiration for jer:

Minimer pligtbesøgene – det er helt okay at sige fra og at prioritere samvær og nærvær i den lille familie – eller som par, hvis I ikke har børn.

Skru ned for ambitionerne ift. hvilke aktiviteter I vil nå juleferien i det hele taget – og skru op for aktiviteter som ”fylder på batterierne” både som par og for jer hver især.

Planlæg par-tid i ferien uden børnene, så I får nærmet jer hinanden og styrket forbindelsen mellem jer – og ikke det modsatte. Min erfaring er, at hvis man ikke planlægger det, så smutter tiden afsted og parforholdet er ofte den relation, vi kommer til at prioritere til sidst… Partid skal planlægges ellers bliver det ofte ikke til noget.

Jeg ønsker jer en rigtig glædelig Jul og en dejlig ferie, hvor nærheden og kærligheden får plads.

Kærlig hilsen Mette

Giv jeres kærlighedsliv et Boost i 2025 med et parkursus

Skulle I have lyst til at give jeres parforhold kærlig opmærksomhed i det nye år, så kan det være, at mit kursus til par ”Boost kærlighedslivet – wellness til parforholdet” er noget for jer. Kurset er designet som et luksuriøst getaway og kombinerer wellness & spa med kursus-elementer, hvor I får inspiration til at udvikle eller genfinde kærligheden mellem jer. 

Måske en langtidsholdbar julegaveide til din elskede?

I kan læse mere om kurset under fanen Kursus i toppen af hjemmesiden.

Søger I parterapi i København eller parterapi på Amager er I velkomne til at booke en for-samtale. Her har I mulighed for at møde mig og høre mere om, hvad det vil sige at gå i parterapi.