Ferietid er ikke altid lig med parforholdstid!

Del hvad I værdsætter hos hinanden. Det er med til at styrke forbindelsen mellem jer i parforholdet. Parterapi i København

Fik I investeret den tid i jeres parforhold i ferien, som I havde drømt om? Kom I tættere på hinanden eller længere væk?

Ferietid er ikke altid lig med parforholdstid fuld af nærvær og intimitet, som vi drømmer os hen til i den travle hverdag frem mod ferien. Mens mange ser ferien som en mulighed for at styrke parforholdet, kan det nogle gange også være en tid, hvor parforholdet sættes under pres. Jeg møder mange par som oplever, at ferietiden bliver til lidt for travle og hektiske uger pakket med arrangementer, sammenkomster og et stort fokus på andres behov og ønsker.  

Jeg møder mange par i min praksis som parterapeut, der giver udtryk for, at presset på parforholdet kan være særligt mærkbart efter en periode med intensivt samvær, som ferietid netop er. 

Læs mere om parterapi på siden: parterapi København  eller på siden: parterapi på Amager

Ferietiden kan bringe par tættere sammen, men det kan omvendt også være her, at de udfordringer og problemer som i forvejen er i parforholdet, bliver tydelige. Og I oplever måske at afstanden mellem jer er vanskelig at overvinde – og selvom I nu har mere tid til hinanden.

Hvad enten I er midt i jeres ferie nu eller ferien er over, finder I har nogle tips ift. at skabe frugtbar parforholdstid, som kan styrke forbindelse mellem jer:

Parforholdstid: Dediker noget tid sammen som par, uden børn eller andre relationer, for at genopbygge jeres forbindelse. Det kommer ikke af sig selv og skal som oftest planlægges ligesom I planlægger andre ting.

Kommunikér: Del åbent og ærligt om jeres følelser og bekymringer. Gør jer umage hver især ift. at forstå den andens perspektiver og følelser.

Vær tålmodig med hinanden: Forsøg at huske på, at ligesom du måske selv oplever et indre pres ift. forskellige udfordringer i dit liv, så gør din partner det sandsynligvis også.

Lyt aktivt til hinanden: Husk også, at det er normalt at have konflikter og udfordringer i et parforhold. Det vigtigste er, hvordan I kommunikerer om disse udfordringer og at I søger løsninger sammen. Træn jer i at lytte aktivt til hinanden. Dvs., at du lytter til din partner uden at afbryde, og i stedet for at være optaget af at forberede dig på dit eget svar, så anstrenger du dig for at forstå, hvad din partner udtrykker ved fx at stille uddybende spørgsmål.

Så selvom ferietiden måske ikke helt blev lig med den parforholdstid, som I havde drømt om, er det ikke for sent skal skabe frugtbar tid sammen.

God fornøjelse med at skabe dedikeret parforholdstid.

Kærlige hilsen 

Mette

Søger parterapi kan I læse mere om mig på siden: parterapi København  eller på siden: parterapi på Amager. Og I også velkomne til at booke en gratis for-samtale, hvor I kan møde mig og høre mere om, hvad det vil sige at gå i parterapi.